《bredygtig udvikling og globalisering eller hvordan wto satte agenda .doc》由会员分享，可在线阅读，更多相关《bredygtig udvikling og globalisering eller hvordan wto satte agenda .doc（24页珍藏版）》请在金锄头文库上搜索。
1、24Ole Busck, 6. Januar 2003Bredygtig udvikling og globalisering, eller hvordan WTO satte Agenda 21 Debatoplg p baggrund af halvandet rs deltagelse i Mellemamerikas miljbevgelse op til Johannesburg topmdet Som udsendt miljrdgiver for Ibis i milj- og udviklingsnetvrket Enlace Sur-Sur deltog OB i den r
2、egionale mobilisering op til Johannesburg topmdet, bl.a. som led i 92-gruppens Rio+10 projekt. OB er ekstern lektor ved Aalborg Universitet. .Indhold:Indledning1. Hvorfor flygter El Salvadors befolkning?2. Globalisering - set fra Nord, og fra Syd3. Historien om bredygtig udvikling, fra Rio til Johan
3、nesburg- Rio-mdet- Udvikling som konomisk vkst stder mod naturens grnser- Den globale middelklasse- Mellem- og Sydamerika op til Johannesburg- Neoliberalismens succes- Johannesburg-mdet4. Et politisk modspilIndledningEfter Johannesburg-topmdet str det klart, at de reelle hensyn og processer, der kar
4、akteriserer den globale udvikling, intet har med bredygtig udvikling at gre. Gennem snart 20 r har begrebet og retorikken omkring det forplumret debatten ved p den ene side meget rigtigt at pege p de afgrende sociale og miljmssige hensyn til specielt udviklingslandenes befolkninger, men samtidig p d
5、en anden side fastholde ndvendigheden af konomisk vkst og dermed de rige landes globaliseringsregime. Under den markedsdrevne globalisering er i samme periode de sociale uligheder og miljdelggelsen get og har sat svel de fattige landes udviklingsmuligheder som hele klodens flles fremtid p spil.Der t
6、ales meget om de voldsomme miljmssige og sociale flger af den globale udvikling, selv Verdensbanken er bekymret World Development Report 2003, Sustainable Development in a Dynamic World, jf. referat af VBs udtalelser ved publiceringen i Danmark, Information 22.08.02, men de frreste ser deres indbyrd
7、es forbundethed og hvor nrt de er knyttet til den udviklingsmodel og det globaliseringsregime de rige lande og deres konomiske institutioner opretholder og ptvinger resten af verden.Det er sigtet med oplgget at bidrage til globaliseringskritikken ud fra en analyse af de politisk-konomiske processer,
8、 som i ti-ret fra Rio til Johannesburg har styret udviklingen i de fattige lande. Der fokuseres p de sociale og miljmssige flger af udviklingen, idet der ses en tt sammenhng mellem udtyndingen af naturgrundlaget og den ulighed og sociale oplsning den neoliberalt drevne globalisering skaber. Oplgget
9、er en viderebearbejdning af den regionale position til topmdet udviklet i en folkelig dialog-proces i dele af civilsamfundet i Mellemamerika. Det er empirisk funderet i foreliggende analyser af den sociale og miljmssige situation i Mellem- og Latinamerika, bl.a. fra ECLAC, FNs konomiske komite for L
10、atinamerika og Caribien, UNEP og UNDP. I den globale analyse trkker det isr p The Joburg Memo, udarbejdet af en international ekspertgruppe under Wolfgang Sachs ledelse, udg. af Bll Stiftung, juni 2002 Tilgngelig p www.boell.de, p baggrund af stor overensstemmelse mellem ekspertgruppens udsagn og de
11、 lokale erfaringer.1. HVORFOR ER EN FJERDEDEL AF EL SALVADORS BEFOLKNING FLYGTET ?El Salvador i Mellemamerika er et smukt og frugtbart land. Sknt den oprindelige skov er nsten udryddet, skyder ny bevoksning lynhurtigt op i den mineralrige, vulkanske jord og det varme klima, og i kraft af godt med re
12、gn den ene halvdel af ret giver landbrug afgrder flere gange om ret. Der er rigeligt med jord og fdegrundlag for de 8 millioner salvadoranere. Men 2 millioner af dem lever i USA og Canada, de fleste illegalt, og udfylder nordamerikanernes behov for billig arbejdskraft i serviceindustri og landbrug.
13、Af de resterende 6 millioner bor knap halvdelen under mistrstige forhold i storbyernes slum, fordi de alene her har en lille chance for at tjene til dagen og vejen, p legal eller illegal vis, og hvor der er mulighed for basale serviceydelser, lger og hospitaler, vand og elektricitet. Det er ikke de
14、mindst initiativrige, der tager springet. Hvis ikke risikoen ved illegalt at krydse grnsen til Guatemala, Mexico og siden USA var s stor, ville mske det dobbelte antal salvadoranere emigrere. Op mod halvdelen af befolkningen har mttet opgive deres traditionelle levevej ved jordbrug og har intet alte
15、rnativ. Udvandringen er accelereret inden for de seneste to rtier. Under borgerkrigen fra 1979 til 92 startede flugten, men da det var mest de mere velhavende, som emigrerede. Desuden er udvandringen i dag nsten lige s strk i nabolandene, Guatemala, Honduras og Nicaragua. Der er snarere grund til at
16、 bemrke at flugten er sammenfaldende med det tidsrum den nyliberale politiske retning har dirigeret svel det internationale samfund og dets institutioner, Verdensbanken, IMF og WTO som de enkelte Mellemamerikanske og Latinamerikanske landes regeringer. Tendensen mod marginalisering og eksklusion af den
